Lemen / Goddesáhpán
(Foto: Svein Lund)

Guovdageainnu meahcceguovddáš / natursenter

Dyr i Guovdageaidnu og Finnmark – 1 – Pattedyr, krypdyr og amfibier

Eallit Guovdageainnus ja Finnmárkkus – 1 – Njiččehasat, njoammut ja rihcceeallit


Rødrev / Rieban
(Foto: Svein Lund)

PATTEDYR – NJIČČEHASAT – MAMMALIA

Det er i Artsdatabanken registrert 39 ville pattedyr i Finnmark, men bare 9 i Guovdageaidnu. Her er sikkert langt flere arter, og vi oppfordrer til å melde inn funn

Artsdatabankenis leat registrerejuvvon 39 njiččahasšlája Finnmárkkus, muhto dušše fal 9 Guovdageainnus. Dáppe lea sihkkarit ollu eambbo, ja mii ávžžuhit olbmuid dieđihit.

KLOVDYR – GAZZASPIRET – ARTIODACTYLA


Foto: Øystein Hauge

Foto: Ruth Hætta

Foto: Rolf Ante Hætta


Foto: Kjell M. Sarre

Elg
Sarvva, ealga
Alces alces

Var tidligere svært sjelden i Guovdageaidnu, men har kommet i større grad de siste tiåra. Det har siden 1960-tallet blitt jakta på elg hver høst.
Sarvva lei ovdal hui hárve Guovdageainnus, muhto dál lea oalle dábálaš. 1960-logus lea leamaš sarvvabivdu juohke čavčča.
Rein
Goddi, boazu
Renifer tarangus

I gamle dager var det mye villrein her, det kan vi bl.a. se spor etter i de mange dyregravene. Ettersom reindrifta utvikla seg blei det mindre og mindre plass for villrein, og den siste villreinen i Finnmark blei skutt på Beaskáđas i 1916. Siden har det bare vært tamrein, se kapitlet om Reindrift
Dološ áiggis lei dáppe ollu goddi, dan mii oaidnit ee. ollu ráhpporokkiin. Dađe mielde go boazodoallu ovdánii, šattai unnit ja unnit saji goddái. Maŋimus goddi Finnmárkkus báhčcojuvvui Beaskáđasas 1916:s. Dan maŋŋá leat dušše leamaš bohccot dáppe. Geahča kapihtala boazodoalu birra.
Rådyr
Ruoigu, vuovderuoigu
Capreolus capreolus

Rådyr har kommet til Guovdageaidnu i seinere år. Små flokker med rådyr er sett bl.a. ved Máze, Ávži og nær Kirkestedet.
Ruoigu lea easkka maŋïmus jagiid boahtán Guovdageainnus, ja ruoigočorragat leat oldnon ee. Mázes, Ávžžis ja Márkanis.
Hjort
Ruksessarvva
Cervus elaphus

Finnes til vanlig ikke i Finnmark, men har i seinere år vært observert i Øvre Anárjohka nasjonalpark.
Ii gávdno dábálaččat Finnmárkkus, muhto lea oidnon Anárjoga álbmotmeahcis.

HAREDYR – NJOAMMILAT – LAGOMORPHA

GNAGERE – CIEBANAT – RODENTIA

SPISSMUSDYR –SPEAISKKUT (?) – SORICOMORPHA


Foto: Rolf Ante Hætta


Foto: Philipp Spillmann


Foto: Kjell M. Sarre

Foto: Svein Lund

Foto: Philipp Spillmann
Hare
Njoammil
Lupus timidus

Haren er utbredt over størstedelen av Guovdageaidnu og Finnmark.
Njoammil lea dábálaš miehtá Guovdageainnu ja Finnmárkku.
Ekorn
Oarri
Sciurus vulgaris

Vanlig i furuskog, bl.a. i Alta og Karasjok. I Guovdageaidnu finnes ekorn i første rekke i Øvre Anárjohka nasjonalpark.
Dábálaš beahccevuovddis. Guovdageainnus vuosttažettiin Anárjoga álbmotmeahcis.
Bever
Mádjet
Castor fiber

Fra gammelt av var det mye bever i Finnmark. På hele Nordkalotten og store deler av Norden blei beveren utrydda gjennom jakt på 16-1800-tallet. På samisk har beveren et helt eget navn, mádjet, noe som viser at beveren var kjent av samene her i eldre tid. I Guovdageaidnu har vi ei elv som heter Mádjetjohka, omlag ei mil nord for Kirkestedet.
På 1960-tallet blei det gjort forsøk på å sette ut bever igjen i Karasjok. Bever er seinere observert i Øvre Anárjohka nasjonalpark, nær grensa til Guovdageaidnu, men ser nå ut å være utdødd igjen. Siste kjente observasjoner i Finnmark er fra 1985 i Karasjok og 2000 i Porsanger.
Dološ áiggis lei ollu mádjet Finnmárkkus. 1600-1800-logus bivde mádjega nu garrasit ahte jávkkai miehtá Sámi ja maiddái máŋga saji muđui Davviriikkain. Ain gávdno muittut báikenamain, nugo Madjetjohka, miila Guovdageainnu Márkana davábealde.
1960-logus geahččaledje fas bidjat mádjega Kárášjohkii, ja dat lea oidnon Anárjoga álbmotmeahci, Guovdageainnu raji lahka, muhto orru jávkan fas. Maŋimusas lea mádjet oidnon 1985 Kárášjogas ja 2000 Porsáŋggus.

Bisamrotte
Bisámruohttu
Ondatra zibethica


Har spredd seg vestover fra Russland i seinere år, også til Guovdageaidnu. Den er regna som en uønska art, og det er derfor lov å jakte på denne hele året.
Lea leavvan Ruoššas maŋimus jagiid, maiddái Guovdageidnui. Lea oldnon sávakeahttes šládjan, ja danin lea lohpi bivdit dan miehtá jagi.

Foto: Kjell M. Sarre

Foto: Kjell M. Sarre
Markmus
Bealdomuolddat
Microtus agrestis
Fjellmarkmus
Duottarmuolddat
Microtus oeconomus (Microtus ratticeps)

Rødmus
Ruksessáhpán
Clethrionomys rutilus, Myodes rutilus

Finnes spredt gjennom Finnmark og Troms, bl.a. Øvre Anárjohka nasjonalpark.
Gávdno duos dás Finnmárkkus ja Romssas, ee, Anárjoga álbmotmeahcis.
Husmus
Viessosáhpán
Mus muskulus


Foto: Knut Altmann

Foto: Svein Lund


Foto: Philipp Spillmann

Gråsidemus
Luostesáhpán
Myodes rufocanus

Vånd (jordrotte, vannrotte)
Čáhcesáhpán
Arvicola terrestris

Lemen
Goddesáhpán
Lemmus lemmus

Vanlig i hele Guovdageaidnu og store deler av Finnmark, særlig i lemenår.
Dábálaš Guovdageainnus ja muđui Finnmárkkus, muhtin jagiid hui ollu.
Skoglemen
Vuovdegoddesáhpán
Myopus schisticolor

Sjelden i Finnmark, registrert i Karasjok.
Hárve Finnmárkkus, lea oidnon Kárášjogas.

Foto: Kjell M. Sarre

Foto: Kjell M. Sarre
Krattspissmus
Speaisku
Sorex araneus

Lappspissmus
Duottarspeaisku
Sorex caecutiens

Registrert et par steder i Guovdageaidnu.
Lea oidnon moadde saji Guovdageainnus.
Dvergspissmus
Deaggespeaisku
Sorex minutes / minutus

Vannspissmus
Čáhcespeaisku
Neomys fodiens

Sjelden i Finnmark. Registrert i Karasjok og Kvalsund, usikkert om den finnes i Guovdageaidnu.
Lea hárve Finnmárkkus. Oidnon Kárášjogas ja Fálesnuoris, eat dieđe gávdno go Guovdageainnus.

FLAGGERMUS – GIRDISÁHPÁNAT – CHIROPTERA


Foto:

Foto:
Nordflaggermus
Girdisáhpán
Eptesicus nilssonii

Sjelden observert i Finnmark, bl.a. i Karasjok.
Hárve oidnon Finnmárkkus, ee Kárášjogas
Trollflaggermus
Girdisáhpán
Pipistrellus nathusii

Sjelden observert i .
Hárve oidnon Finnmárkkus.






ROVPATTEDYR – BORASPIRET – CARNIVORA


Foto: Svein Lund


Foto: Ruth Hætta

Rødrev
Rieban
Vulpus vulpus

Rødreven er vanlig over det meste av Finnmark.
Det er lov å jakte på den mesteparten av året, i tida 15.07. – 15.04.
Skinnet har vært brukt til klær, spesielt til luer.
Rieban lea dábálaš measta miehtá Finnmárkku.
Lea lohpi bivdit dan 15.07. – 15.04.
Náhkki lea geavahuvvon biktasiidda, erenoamážit gáhppiriida.
Fjellrev
Njálla
Vulpes lagopus

I gamle dager var det fjellrev på Finnmarksvidda, noe vi kan se av stedsnavn med Njálla-. Bestanden har gått kraftig tilbake, men det er ennå noen få fjellrever i Finnmark, bl.a. i Guovdageaidnu og på Varangerhalvøya.
Dološ áigi lei ollu njálla Finnmárkku duoddaris. Dán mii oaidnit báikenamain nugo Njállaávži, Njálagurra jna. Dán áigi lea unnán njálla, muhto gávdno ain Guovdageainnus (gokko?), Lágesduottaris/Gáissain ja Várjatnjárggas.
Ulv
Gumpe, návdi
Canis lupus

Fra gammelt av var det mye ulv på Finnmarksvidda. Det kunne være flokker på mange dyr som jakta i lag. Ulven gikk ofte til angrep på rein. Det blei jakta så mye på ulven at den blei så godt som utrydda i Finnmark. Nå er det bare sjelden at det blir observert ulv i Guovdageaidnu og det har ikke vært yngling av ulv på mange år. Etter rovdyrforliket på Stortinget i 200? skal det ikke være ulv her.
Dološ áigi lei ollu gumpe Finnmárkku duoddaris, ja stuora gumpeválvvit fállejedje bohccuid. Bivdojuvvui nu ollu ahte measta buot gumppet goddejuvvojit Finnmárkkus. Dál lea hárve oaidnit gumppe Guovdageainnus, ja jus boahtá, de goddejuvvo jođánit. Stuoradikki boraspiresoahpamusa mielde ii galgga leat gumpe dáppe.
Mårhund
Neahttebeana
Nyctereutes procyonides

Fremmed art som er innvandra til Finnmark fra Russland. Har blitt skutt bl.a. i Guovdageaidnu.
Amas šladja mii lea boahtán Ruoššas Finnmárkkui. Lea báhčojuvvon maiddái Guovdageainnus.

Foto: Kjell M. Sarre


Foto: Kjell M. Sarre


Foto: Øystein Hauge
Gaupe
Álbbas
Lynx lynx

Gaupa forekommer nokså sjeldent i Guovdageaidnu, men blir av og til sett, og kan ta mye rein.
Álbbas lea oalle hárve Guovdageainnus. Sáhttá goddit ollu bohccuid.
Bjørn
Guovža
Ursus arctos

I Finnmark er det først og fremst bjørn i Sør--Varanger og i Øvre Anárjohka nasjonalpark, men det kan også komme streifdyr ellers på vidda.
Finnmárkkus lea guovža vuosttažettiin Mátta-Várjjagis ja Anárjoga álbmotmeahcis. muhto gávdno muhtumin maiddái eará sajiin
Jerv
Geatki
Gulo gulo

I seinere år har det blitt mer jerv, og den tar mye rein.
Geatki lea oalle dábálaš Finnmárkkus ja dat goddá ollu bohccuid.
Oter
Čeavrres
Lutra lutra

Fast bestand langs Guovdageaineatnu og en del andre steder.
Gávdno Guovdageaineanus ja muhtin eará sajiid Guovdageainnus, Maiddái oalle dábálaš Finnmárkku mearragáttis.
Mår
Neahti
Martes martes

Har tidligere vært sjelden, men har blitt mer vanlig i Guovdageaidnu i seinere år.Ovdal lea leamaš unnán neahtti Guovdageainnus, dál lea šaddan eambbo.
Mink
Miŋka
Mustela lutreola

Mink er ikke naturlig i Guovdageaidnu, men har forvilla seg hit, trolig rømt fra pelsdyroppdrett i Finland. Mink er bl.a. observert i Ávži.
Kan skytes hele året.
Miŋka ii eale lunddolaččat Guovdageainnus, muhto lea leavvan lundui nahkkeeallibiebmamiin, jqhkimis Suoma bealde. Miŋka lea oidnon ee. Ávžžis. Lea lohpi báhčit dan miehtá jagi.
Snømus
Nirpi
Mustela nivalis

Ganske vanlig i Øst-Finnmark, men sjelden i Vest-Finnmark.
Oalle dábálaš Nuorta/Finnmárkkus, hárve Oarje-Finnmárkkus
Røyskatt
Buoidda
Mustela erminea

Ganske utbredt i Finnmark.
Oalle dábálaš Finnmárkkus.


Foto: Øystein Hauge


Foto: Øystein Hauge

Foto:
Steinkobbe
Geađgenjuorju
Phoca vitulina

Havert
Ránesnjuorju
Halichoreus grypus

Storkobbe
Áhpenjuorju
Erignathus barbarus

Sjelden på Finnmarkskysten
Hárve Finnmárkku mearragáttis
Grønlandssel
Ruoššanjuorju
Pagopilus groenlandicus

Ringsel
Gahtte
Pusa hispida

Klappmyss
Ávjjur
Cystophora cristata

Hvalross
Morša
Odobaenus rosmarus




HVALER – FÁLAT


Foto: Øystein Hauge

Foto: Øystein Hauge

Foto: Øystein Hauge

Foto: Øystein Hauge
Vågehval
Vuotnabossu
Balaenoptera acutotostrata

Nise
Nissu
Phocaena phocaena

Springar, kvitnos

Lagenorhynchus albirostris

Knølhval
Báhkkebossu
Megaptera novaeangliae




Blåhval
Alitbossu
Balaenoptera musculus

Hvithval
Buovja
Delphinapterus leucas

Narhval
Čoarvebuovja
Monodon monoceros

Spekkhogger
Fáhkan
Orcinus orca




Spermhval
Kaskelohtta
Physeter macrocephalus

Nebbhval
Njunnefális
Hyperoodon ampullatus



















KRYPDYR OG AMFIBIER - NJOAMMUT JA RIHCCEEALLIT


Foto: Øystein Hauge
Nordfirfisle
Deaččalakkis, steaččalakkis
Zootoca vivipara, Lacerta vivipara

Hoggorm
Gearpmaš
Vipera berus

Ikke offisielt registrert i Finnmark, men flere mener å ha sett den i Guovdageaidnu.
Ii leat almmulaččat registrerejuvvon Finnmárkkus, muhto muhtimat čuoččuhit ahte leat oaidnán dan Guovdageainnu suohkanis.
Buttsnutefrosk, vanlig frosk
Rihcci, cuoppu
Rana temporaria

Nokså vanlig i Guovdageaidnu.
Oalle dábálaš Guovdageainnus.
Spissnutefrosk
Rihcci, cuoppu
Rana arvalis

Usikkert om denne fins i Finnmark. I Norge er den bare registrert i sør, men den finnes langt nord i Sverige og Finland.
Eahppečielggas gávdno go Finnmárkkus. Norggas dušše registrerejuvvon lulde, muhto gávno guhkás davás Ruoŧas ja Suomas.

Kilder / Gáldut

Anderson, Myrdene: Saami ethnoecology. 1978
Gaup, Nils Ole: Davvi mearaid ja čázádagaid guolit ja njiččehasat. ČálliidLágádus 2010.
Lukkari, Heikkiarmas: Eallit Sámis. ČálliidLágádus 2009
Myrberget, Svein: Jakt og fangst i Kautokeino og Alta, Finnmark. Viltrapport (Trondheim) 3 1977
Meron. Nettside for Sjøsamisk kompetansesenter i Porsanger

Dyr i Finnmark / Eallit Finnmárkkus

Pattedyr, krypdyr, amfibier / Njiččehasat, njoammut, rihcceeallit

Fisk / Guolit

Fugl / Lottit

Leddyr / Lađaseallit

Bløtdyr, nesledyr, pigghuder / Šliddaeallit, gaskalaseallit, biikanáhkágat