Lemen / Goddesáhpán (Foto: Svein Lund)

Guovdageainnu meahcceguovddáš / natursenter Dyr i Guovdageaidnu og Finnmark – 1 – Pattedyr, krypdyr og amfibier Eallit Guovdageainnus ja Finnmárkkus – 1 – Njiččehasat, njoammut ja rihcceeallit

Rødrev / Rieban (Foto: Svein Lund)

PATTEDYR – NJIČČEHASAT – MAMMALIA

KLOVDYR – GAZZASPIRET – ARTIODACTYLA

Foto: Øystein Hauge	Foto: Ruth Hætta	Foto: Rolf Ante Hætta Foto: Kjell M. Sarre
Elg Sarvva, ealga Alces alces Var tidligere svært sjelden i Guovdageaidnu, men har kommet i større grad de siste tiåra. Det har siden 1960-tallet blitt jakta på elg hver høst. Sarvva lei ovdal hui hárve Guovdageainnus, muhto dál lea oalle dábálaš. 1960-logus lea leamaš sarvvabivdu juohke čavčča.	Rein Goddi, boazu Renifer tarangus I gamle dager var det mye villrein her, det kan vi bl.a. se spor etter i de mange dyregravene. Ettersom reindrifta utvikla seg blei det mindre og mindre plass for villrein, og den siste villreinen i Finnmark blei skutt på Beaskáđas i 1916. Siden har det bare vært tamrein, se kapitlet om Reindrift Dološ áiggis lei dáppe ollu goddi, dan mii oaidnit ee. ollu ráhpporokkiin. Dađe mielde go boazodoallu ovdánii, šattai unnit ja unnit saji goddái. Maŋimus goddi Finnmárkkus báhčcojuvvui Beaskáđasas 1916:s. Dan maŋŋá leat dušše leamaš bohccot dáppe. Geahča kapihtala boazodoalu birra.	Rådyr Ruoigu, vuovderuoigu Capreolus capreolus Rådyr har kommet til Guovdageaidnu i seinere år. Små flokker med rådyr er sett bl.a. ved Máze, Ávži og nær Kirkestedet. Ruoigu lea easkka maŋïmus jagiid boahtán Guovdageainnus, ja ruoigočorragat leat oldnon ee. Mázes, Ávžžis ja Márkanis.	Hjort Ruksessarvva Cervus elaphus Finnes til vanlig ikke i Finnmark, men har i seinere år vært observert i Øvre Anárjohka nasjonalpark. Ii gávdno dábálaččat Finnmárkkus, muhto lea oidnon Anárjoga álbmotmeahcis.

HAREDYR – NJOAMMILAT – LAGOMORPHA

GNAGERE – CIEBANAT – RODENTIA

Foto: Rolf Ante Hætta Foto: Philipp Spillmann	Foto: Kjell M. Sarre	Foto: Svein Lund	Foto: Philipp Spillmann
Hare Njoammil Lupus timidus Haren er utbredt over størstedelen av Guovdageaidnu og Finnmark. Njoammil lea dábálaš miehtá Guovdageainnu ja Finnmárkku.	Ekorn Oarri Sciurus vulgaris Vanlig i furuskog, bl.a. i Alta og Karasjok. I Guovdageaidnu finnes ekorn i første rekke i Øvre Anárjohka nasjonalpark. Dábálaš beahccevuovddis. Guovdageainnus vuosttažettiin Anárjoga álbmotmeahcis.	Bever Mádjet Castor fiber Fra gammelt av var det mye bever i Finnmark. På hele Nordkalotten og store deler av Norden blei beveren utrydda gjennom jakt på 16-1800-tallet. På samisk har beveren et helt eget navn, mádjet, noe som viser at beveren var kjent av samene her i eldre tid. I Guovdageaidnu har vi ei elv som heter Mádjetjohka, omlag ei mil nord for Kirkestedet. På 1960-tallet blei det gjort forsøk på å sette ut bever igjen i Karasjok. Bever er seinere observert i Øvre Anárjohka nasjonalpark, nær grensa til Guovdageaidnu, men ser nå ut å være utdødd igjen. Siste kjente observasjoner i Finnmark er fra 1985 i Karasjok og 2000 i Porsanger. Dološ áiggis lei ollu mádjet Finnmárkkus. 1600-1800-logus bivde mádjega nu garrasit ahte jávkkai miehtá Sámi ja maiddái máŋga saji muđui Davviriikkain. Ain gávdno muittut báikenamain, nugo Madjetjohka, miila Guovdageainnu Márkana davábealde. 1960-logus geahččaledje fas bidjat mádjega Kárášjohkii, ja dat lea oidnon Anárjoga álbmotmeahci, Guovdageainnu raji lahka, muhto orru jávkan fas. Maŋimusas lea mádjet oidnon 1985 Kárášjogas ja 2000 Porsáŋggus.	Bisamrotte Bisámruohttu Ondatra zibethica Har spredd seg vestover fra Russland i seinere år, også til Guovdageaidnu. Den er regna som en uønska art, og det er derfor lov å jakte på denne hele året. Lea leavvan Ruoššas maŋimus jagiid, maiddái Guovdageidnui. Lea oldnon sávakeahttes šládjan, ja danin lea lohpi bivdit dan miehtá jagi.
	Foto: Kjell M. Sarre	Foto: Kjell M. Sarre
Markmus Bealdomuolddat Microtus agrestis	Fjellmarkmus Duottarmuolddat Microtus oeconomus	Rødmus Ruksessáhpán Myodes rutilus Finnes spredt gjennom Finnmark og Troms, bl.a. Øvre Anárjohka nasjonalpark. Gávdno duos dás Finnmárkkus ja Romssas, ee, Anárjoga álbmotmeahcis.	Husmus Viessosáhpán Mus muskulus
Foto: Knut Altmann		Foto: Svein Lund Foto: Philipp Spillmann
Gråsidemus Luostesáhpán Myodes rufocanus	Vånd (jordrotte, vannrotte) Čáhcesáhpán Arvicola terrestris	Lemen Goddesáhpán Lemmus lemmus Vanlig i hele Guovdageaidnu og store deler av Finnmark, særlig i lemenår. Dábálaš Guovdageainnus ja muđui Finnmárkkus, muhtin jagiid hui ollu.	Skoglemen Vuovdegoddesáhpán Myopus schisticolor Sjelden i Finnmark, registrert i Karasjok. Hárve Finnmárkkus, lea oidnon Kárášjogas.
Foto:		Foto:

SPISSMUSDYR –SPEAISKKUT (?) – SORICOMORPHA

Foto: Kjell M. Sarre			Foto: Kjell M. Sarre
Krattspissmus Speaisku Sorex araneus	Lappspissmus Duottarspeaisku Sorex caecutiens Registrert et par steder i Guovdageaidnu. Lea oidnon moadde saji Guovdageainnus.	Dvergspissmus Deaggespeaisku Sorex minutes / minutus	Vannspissmus Čáhcespeaisku Neomys fodiens Sjelden i Finnmark. Registrert i Karasjok og Kvalsund, usikkert om den finnes i Guovdageaidnu. Lea hárve Finnmárkkus. Oidnon Kárášjogas ja Fálesnuoris, eat dieđe gávdno go Guovdageainnus.

FLAGGERMUS – GIRDISÁHPÁNAT – CHIROPTERA

Foto:		Foto:
Nordflaggermus Girdisáhpán Eptesicus nilssonii Sjelden observert i Finnmark. Hárve oidnon Finnmárkkus.	Trollflaggermus Girdisáhpán Pipistrellus nathusii Sjelden observert i Finnmark. Hárve oidnon Finnmárkkus.

ROVPATTEDYR – BORASPIRET – CARNIVORA

Foto: Svein Lund Foto: Ruth Hætta
Rødrev Rieban Vulpus vulpus Rødreven er vanlig over det meste av Finnmark. Det er lov å jakte på den mesteparten av året, i tida 15.07. – 15.04. Skinnet har vært brukt til klær, spesielt til luer. Rieban lea dábálaš measta miehtá Finnmárkku. Lea lohpi bivdit dan 15.07. – 15.04. Náhkki lea geavahuvvon biktasiidda, erenoamážit gáhppiriida.	Fjellrev Njálla Vulpes lagopus I gamle dager var det fjellrev på Finnmarksvidda, noe vi kan se av stedsnavn med Njálla-. Bestanden har gått kraftig tilbake, men det er ennå noen få fjellrever i Finnmark, bl.a. i Guovdageaidnu og på Varangerhalvøya. Dološ áigi lei ollu njálla Finnmárkku duoddaris. Dán mii oaidnit báikenamain nugo Njállaávži, Njálagurra jna. Dán áigi lea unnán njálla, muhto gávdno ain Guovdageainnus (gokko?), Lágesduottaris/Gáissain ja Várjatnjárggas.	Ulv Gumpe, návdi Canis lupus Fra gammelt av var det mye ulv på Finnmarksvidda. Det kunne være flokker på mange dyr som jakta i lag. Ulven gikk ofte til angrep på rein. Det blei jakta så mye på ulven at den blei så godt som utrydda i Finnmark. Nå er det bare sjelden at det blir observert ulv i Guovdageaidnu og det har ikke vært yngling av ulv på mange år. Etter rovdyrforliket på Stortinget i 200? skal det ikke være ulv her. Dološ áigi lei ollu gumpe Finnmárkku duoddaris, ja stuora gumpeválvvit fállejedje bohccuid. Bivdojuvvui nu ollu ahte measta buot gumppet goddejuvvojit Finnmárkkus. Dál lea hárve oaidnit gumppe Guovdageainnus, ja jus boahtá, de goddejuvvo jođánit. Stuoradikki boraspiresoahpamusa mielde ii galgga leat gumpe dáppe.	Mårhund Neahttebeana Nyctereutes procyonides Fremmed art som er innvandra til Finnmark fra Russland. Har blitt skutt bl.a. i Guovdageaidnu. Amas šladja mii lea boahtán Ruoššas Finnmárkkui. Lea báhčojuvvon maiddái Guovdageainnus.
Foto: Kjell M. Sarre	Foto: Pål Norvoll	Foto: Kjell M. Sarre	Foto: Øystein Hauge
Gaupe Álbbas Lynx lynx Gaupa forekommer nokså sjeldent i Guovdageaidnu, men blir av og til sett, og kan ta mye rein. Álbbas lea oalle hárve Guovdageainnus. Sáhttá goddit ollu bohccuid.	Bjørn Guovža Ursus arctos I Finnmark er det først og fremst bjørn i Sør--Varanger og i Øvre Anárjohka nasjonalpark, men det kan også komme streifdyr ellers på vidda. Finnmárkkus lea guovža vuosttažettiin Mátta-Várjjagis ja Anárjoga álbmotmeahcis. muhto gávdno muhtumin maiddái eará sajiin	Jerv Geatki Gulo gulo I seinere år har det blitt mer jerv, og den tar mye rein. Geatki lea oalle dábálaš Finnmárkkus ja dat goddá ollu bohccuid.	Oter Čeavrres Lutra lutra Fast bestand langs Guovdageaineatnu og en del andre steder. Gávdno Guovdageaineanus ja muhtin eará sajiid Guovdageainnus, Maiddái oalle dábálaš Finnmárkku mearragáttis.
Foto: Kjell M. Sarre		Foto: Kjell M. Sarre	Foto: Kjell M. Sarre
Mår Neahti Martes martes Har tidligere vært sjelden, men har blitt mer vanlig i Guovdageaidnu i seinere år.Ovdal lea leamaš unnán neahtti Guovdageainnus, dál lea šaddan eambbo.	Mink Miŋka Neovison vison Mink er ikke naturlig i Norge. Amerikansk mink har blitt oppdretta i pelsdyrfarmer og rømt og spredt seg i naturen. Minken som er observert i Guovdageaidnu, har trolig rømt fra pelsdyroppdrett i Finland. Kan skytes hele året. Miŋka ii eale lunddolaččat Norggas. Amerihkalaš miŋka lea leavvan lundui nahkkeeallibiebmamiin, jqhkimis Suoma bealde. Lea lohpi báhčit dan miehtá jagi.	Snømus Nirpi Mustela nivalis Ganske vanlig i Øst-Finnmark, men sjelden i Vest-Finnmark. Oalle dábálaš Nuorta/Finnmárkkus, hárve Oarje-Finnmárkkus	Røyskatt Buoidda Mustela erminea Ganske utbredt i Finnmark. Oalle dábálaš Finnmárkkus.
Foto: Øystein Hauge	Foto: Øystein Hauge	Foto:
Steinkobbe Geađgenjuorju Phoca vitulina	Havert Ránesnjuorju Halichoreus grypus	Storkobbe Áhpenjuorju Erignathus barbarus Sjelden på Finnmarkskysten Hárve Finnmárkku mearragáttis	Grønlandssel Ruoššanjuorju Pagopilus groenlandicus
Ringsel Gahtte Pusa hispida	Klappmyss Ávjjur Cystophora cristata	Hvalross Morša Odobaenus rosmarus

HVALER – FÁLAT –

Foto: Øystein Hauge	Foto: Øystein Hauge	Foto: Øystein Hauge	Foto: Øystein Hauge
Vågehval Vuotnabossu Balaenoptera acutotostrata	Nise Nissu Phocaena phocaena	Springar, kvitnos Lagenorhynchus albirostris	Knølhval Báhkkebossu Megaptera novaeangliae
Blåhval Alitbossu Balaenoptera musculus	Hvithval Buovja Delphinapterus leucas	Narhval Čoarvebuovja Monodon monoceros	Spekkhogger Fáhkan Orcinus orca
Spermhval Kaskelohtta Physeter macrocephalus	Nebbhval Njunnefális Hyperoodon ampullatus

KRYPDYR OG AMFIBIER - NJOAMMUT JA RIHCCEEALLIT

Foto: Øystein Hauge
Nordfirfisle Deaččalakkis, steaččalakkis Zootoca vivipara, Lacerta vivipara	Hoggorm Gearpmaš Vipera berus Ikke offisielt registrert i Finnmark, men flere mener å ha sett den i Guovdageaidnu. Ii leat almmulaččat registrerejuvvon Finnmárkkus, muhto muhtimat čuoččuhit ahte leat oaidnán dan Guovdageainnu suohkanis.	Buttsnutefrosk, vanlig frosk Rihcci, cuoppu Rana temporaria Nokså vanlig i Guovdageaidnu. Oalle dábálaš Guovdageainnus.	Spissnutefrosk Rihcci, cuoppu Rana arvalis Usikkert om denne fins i Finnmark. I Norge er den bare registrert i sør, men den finnes langt nord i Sverige og Finland. Eahppečielggas gávdno go Finnmárkkus. Norggas dušše registrerejuvvon lulde, muhto gávno guhkás davás Ruoŧas ja Suomas.

Kilder / Gáldut

Dyr i Finnmark / Eallit Finnmárkkus

Fisk / Guolit

Fugl / Lottit

Leddyr / Lađaseallit

Bløtdyr, nesledyr, pigghuder / Šliddaeallit, gaskalaseallit, biikanáhkágat