Alitnásti
(Foto: Svein Lund)

Guovdageainnu meahcceguovddáš

Šattut

Gálberássi
(Foto: Svein Lund)

DÁS SÁHTÁT LOHKAT:
Šattut Guovdageainnus ja Finnmárkkus
Sámi ja eará taksonomija
Šattuid registreren Guovdageainnus
Borramuš, dálkkas ja eará atnu
Gáldut
Maid lea meahcceguovddáš dahkan?
Maid vel sáhttá meahcceguovddáš dahkat?

Šattut Guovdageainnus ja Finnmárkkus

Mii leat ráhkadan visogova mas lea stuora oassi šattuin mat šaddet Guovdageainnus ja muđui Finnmárkkus, govaiguin, dárogiel, sámegiel ja latiidnagiel namaiguin informasjon om ja dieđuiguin masa sáhttá atnit daid. Jusa šattu namma lea čállon dábálaš bustávaiguin, de dat gávdno Guovdageainnus. Ju namas lea vinju bustávat, de dat gávdno Finnmárkkis, muhto ii leat registrerejuvvon Guovdageainnus.

Guobbarat, jeahkálat
Deapput, sámmalat
Idni, hoašša, gáiski
Beahci, gaskkas
Sieđga, soahki, gaskkalas
Juopmu, ládjolieđđi, spiidnelasta, hilsku, noppan, riesalasta, fiskesrássi
Ajerássi, návrras, čurolasta, buljelasta, narti, jieret
Luomi
Sáhpal, gieganjuovča, álitrássi
Ordeleagga, viola, horbma, čáhceguossa, beatnatjokŋa, suovvi, boska
Njuovčalieđđi, daŋas, čáhppesmuorji, lieđđedaŋas, giđđačálbmi, alitsitnu, muoska, mađit, alitcearki, nástelieđđi
Bavssalieđđi, ebmoslieđđi
Čáhcesáhpal, hávvelasta, biellodaŋas, biiporássi, ruvsosuoidni, biellu
Aster
Sálto, vihtte, hávgarássi, dierpmamuorji, liljá, giftlilje, lávki, divgarássi, geapman
Jiekta, lukti, suoidni

FUOM: Ođđa dieđálaš systematihkka ii ane guobbariid, jeahkaliid ja deappuid šaddoriikii, muhto mii váldit daid goit mielde.

Sámi ja eará taksonomija

Šattuid juohku, mii dál geavahuvvo diehtagis, lea huksejuvvon vuogadagas maid ruoŧelaš botanihkar Carl von Linne huksii 1700-logus. Muhto dat ii lea áidna vejolaš juohkinvuohki dahje taksonomiija. Girjjis Šaddonamahusat čájehit sámi taksonomiija dan mielde go sámit árbevirolaččat leat juohkan šattuid. Dá mii čájehit dan mottiin ovdamearkkain mo dovddus šattut bidjojuvvojit sámi ja dábálaš dieđalaš vuogadaga mielde.


(Gáldu: Lukkari: Šaddonamahusat)

Šattuid registreren Guovdageainnus

Buoremus dieđuid gokko Norggas iešguđet šaddošlájat sáddet gávnnat Artsdatabankenis. Guovdageainnus dađe bahábut eai leat registrerejuvvon nu ollu go máŋga eará sajiin

Artihkkalis botanalaš áigečállágis Blyttia 2014:s čálliba botanihkarat Torbjørn Alm ja Oddvar Pedersen šaddoregistreremiid birra Guovdageainnus:
Guovdageaidnu/Kautokeino.
Dette er landets største kommune, med et areal på 9707 km2. Som det fremgår av kartene, er den svært ujevnt undersøkt. Det som finnes av karplantebelegg, er i all hovedsak samlet langs de to hovedveiene gjennom kommunen. Store og tildels svært avsides arealer inne i de veiløse viddetraktene er ytterst dårlig kjent, eller helt uutforsket. Floralister finnes bare for noen enkeltlokaliteter og små delområder. Etter at Alta-Kautokeino-utbyggingen var vedtatt, ble det utført omfattende botaniske undersøkelser både i og utenfor utbyggingsområdet, men forholdsvis lite er kommet på trykk (Skifte 1982, Elvebakk & Mølster 1982, Elvebakk 1984, Alm 1990a). Alm (1992f) gir noen floristiske opplysninger fra et svært avsides område ved Áhkkanasjohka, sørøst i kommunen, mens Alm & Vange (1998) omtaler et lett tilgjengelig samisk kulturlandskap ved Heammonjávvi. Alm & Sommersel (1998a) undersøkte vannfloraen langs deler av Guovdageaineatnu/Kautokeinoelva ovenfor kirkestedet, mens Alm (2013b) har undersøkt plantelivet på noen avsidesliggende fjellrevhi. Granmo (1988) beskriver plantelivet i Goahteluoppal-trakten, aller øverst i vassdraget. Botaniske opplysninger fra kommunen finnes også hos Strann et al. (2006).

Mii háliidit buoridit registrerema, ja ávžžuhit buohkaid dieđihit šattuid maid gávdnet dohko: Artsobservasjoner.

Borramuš, dálkkas ja eará atnu

Dá lea dušše oanehis čilgehus masa sáhttá atnit šattuid.
Jus háliidat atnit dáid šattuid borramuššii dahje dálkkasii, ávžžuhit ahte maiddái geahčat eará gálduid mat addet eanet dieđuid.

Borramuššattut

Ollu šattut sáhttet geavahuvvot borramuššii ja juhkamuššii. Dá leat muhtin ovdamearkkat:

Borramuš ja juhkamuš meahcis

Dálkkasšattut

Muhtin dávddat ja givssit ja šattut mat leat geavahuvvon daid vuostá. Eanet dieđut gávnnat doppe: Urtekilden.

Dálkkasšattut meahcis

Min visogovas lea mielde sihke báikkalaš ja eará sámi árbevierut ja ávkkástallan mii lea dovddus eará guovlluin ja diehtagis. Go guoská dálkkasšattuide sámi árbevierus čujuhit erenoamázit Håkan Tunona artihkkalii Botemedel innom samisk medicin gijjis Samisk etnobiologi. Dán artihkkalis lea stuorimus listu maid mii leat gávdnan šaddoslájaid geavaheami birra sámi árbevierus. Girjjis šaddonamat leat ruoŧagillii ja latiidnagillii, mii leat jorgalan sámegillii ja dárogillii ja ráddjen listtu dasa mii gávdno meahcis sámi guovlluin.

Šattut sámi dálkkasis

Eará ávkkástallan

Šattut boaldamuššii, duodje- ja huksenávnnasiidda, skoađasii, báidnemii, gámasuoidnin jna.

Eará ávkkástallan

Gáldut

Neahttabáikkit
Artsdatabanken.
Hjelmstad, Rolv: Urtekilden
Nordaflora
Norges sopp- og nyttevekstforbund
Norsk botanisk forening
Nyttevekster

Girjjit ja áigečáláartihkalat
Aikio, Samuli: Šaddonamahusat. Čálliidlágádus 2005
Alm, Torbjørn: Anárjohka - gamle enger med østlig blomsterprakt. Ottar 1-1996
Alm, Torbjørn: Eteriske oljer. Ottar 2-2017
Alm, Torbjørn: Flora og vegetasjon i utvalgte deler av Alta-Kautokeino vassdragets nedbørsfelt. Tromura 66 1990
Alm, Torbjørn og Pedersen, Oddvar: Hvor godt er karplantefloraen i Norge kartlagt? 1 – Finnmark. I: Blyttia 3-2014
Alm / Sortland (red.): Spiselige planter. Ottar 3-2008. Tromsø Museum
Arnesen, G., Westergaard, K. B. & Aalerud, C. Handlingsplan for karplanter antatt truet av Alta – Kautokeino utbyggingen.
Arnesen, Geir: Hengegras i Alta-Kautokeinoelva. Status 2013. Ecofact 2015
Dahl, Ove: Floraen i Finnmark fylke. Nyt magazin for naturviderskaberne. 1934
Elvebakk, Arve: Flora og vegetasjon i utbyggingsområdet ved Alta/Kautokeino-vassdraget-1 : Økologi, innvandringshistorie og bestandsstatus for masimjelt (Oxytropis deflexa ssp. norvegica). Tromura Naturvitenskap nr. 42 1984
Elvebakk, A. 2006. Status for populasjonen av masimjelt (Oxytropis deflexa ssp. norvegica) i Virdneguoika - september 2006.Rapport til Statkraft AS.
Elvebakk, A. & Mølster, L. 1982. Foreløpig rapport til Norges vassdragsvesen fra Universitetet i Tromsø. Tromsø Museums botaniske undersøkelser i reguleringsområdet ved Alta/Kautokeino-vassdraget sommeren 1982. Polarflokken 6: 90–114.
Fylkesmannen I Finnmark (2011-2015). Handlingsplan for 10 trua karplanter i Finnmark. Hengegras (CR), altaihaukeskjegg (VU), russearve (VU), polarflokk (CR), kvitsjøsalturt (EN), tatarsmelle (CR), finnstjerneblom (VU), pomorstjerneblom (CR), kolastjerneblom (CR) og finnmarksvineblom (CR).
Gundersen, Ågot: Soppretter. Norli 1941
Gunderson, Inger: Blomster i Nord. Fungi flora 2016
Gunnerus, Johan Ernst: Flora Norvegica. 1766. Ny utgave med kommentarer: NTNU 2016.
Hjelmstad, Rolv: Medisinplanter i Norge. Urtekilden 2012
Holmboe, Jens: Gratis mat av ville planter. Cappelen 1941. (Faksimile utgitt 2016)
Huuva, Greta: Luondu lea mu gievkkan / Naturen er mitt kök. Varda 2014
Høeg, Ove Arbo: Planter og tradisjon: floraen i levende tale og tradisjon i Norge 1925-1973 Universitetsforl. 1974
Ingmanson, Inger: Kan man äta sånt? Norstedts, 2014
Kalf-Hansen, Rune / Sundgren, Lisen: Det vilda köket. Bonnier 2016
Lid, Johannes & Dagny Tande: Norsk flora. Det norske samlaget.
Ljungqvist, Kerstin: Nyttans växter : uppslagsbok med över tusen växter : historik om svensk medicinalväxtodling. Calluna 2011
Lukkari, Heikkiarmas: Guobbarat, sámmálat, jeahkálat. Čálliidlágádus 2011
Lukkari, Heikkiarmas / Toivo: Šattut Sámis. Davvi Girji 2006
Lukkari, Pekka: Ealliid ja šattuid namahusaid sámi-suoma sátnegirji / Suomi-saame sanakirja eläinten ja kasvien nimistä. Samii Girji 1990
Murud, Marit M. Eira: Jahki Sámis / Året i Sápmi. ČálliidLágádus 2012/2015.
Mæhlum / Hensley: Fra naturens spiskammer. Gyldendal 2016
Norman, Edle Catharina / Railo, Sofie Grøntvedt: Norges spiselige planter og bær, Stenersen 2015 Nylén B., Sopp i Norden og Europa, Landbruksforlaget,
Olsen, Ingunn: Šattut - planter. Iđut 2011
Qvigstad, Just Knut: Lappische heilkunde. Institutt for sammenlignende kulturforskning 1932
Qvigstad, Just Knut: Lappiske plantenavne (Nyt Magazin for Naturvidenskap, B.39). 1901
Sárá, Máret: Luođu láhjit. Borramuš- ja dálkkasšattut. Davvi Girji 2012
Sokki, Risten: Gal rieban guoddá suvlli eahkedii. Davvi Girji 2000
Solbakk, Aage: Naturen leger -guvhlláruššan. En innføring i samisk folkemedisinsk tradisjon. ČálliidLágádus 2010.
Tunon, Håkan: Botemedel innom samisk medicin. I: Svanberg, Ingvar og Tunon, Håkan: Samisk etnobiologi. Nya Doxa 2000
Šattut: Muhtun árbevirolaš borramuš- ja dálkkasšattut Porsáŋggus. Porsáŋggu Sámi giella- ja kultuguovddáš 2008
Tallberg, Sami: Vilda örter - Kokbok. Pagina 2014
Warenberg, Kristina: Boazoguohtoneatnamiid šattut. / Flora i reinbeiteland. Landbruksforlaget 1997

Filmmat
Mikkelsen, Anstein: Luonddu vajálduvvon ovddut –"Ginseng", háisuinniit ja čáhcesnuvsa. Iđut 2006
Min muorrašlájat = Soahki, Reatká, Gaskkas, Beahci, Guossa. NRK-Sámi Radio 1998
Somby, Niillas: Soagis sállenii
Spik, Laila: Samisk kultur och naturmedisin. Hur tar vi vara på naturens gåvor? Rosander, udatert.
Darfegoahtehuksen dološ vuogi mielde. RiddoDuottarMuseat / Árbediehtu 2010.
What is chaga? Learn Why It's a Top Superfood Mushroom

Maid lea meahcceguovddáš dahkan?

Čájáhus šattuid birra, Diehtosiida 2018
(Foto: Svein Lund)

Kursa šattuid ávkkástallama birra, Suohpatjohka geassemánu 2016
(Foto: Svein Lund)

Kursa šattuid ávkkástallama birra, Boaronjárga čakčamánu 2016
(Foto: Svein Lund)

– Mii leat čađahan máŋga oanehis kurssa šattuid ávkkástallama birra, sihke rabas kurssat ja skuvllaid várás
Dá lea muhtin kurssa presentašuvdna sámegillii ja dárogillii, listtut Šattut Guovdageainnus, Šattut Boaronjárggas, Šattut vuođđoskuvlla ja eanu gaskkas og Šattut Kulturviesu láhka
– Mii leat čohkken ja čorgen sámegiel šaddonamaid, ja dát leat dál Artsdatabankenis.
– Mii leat lágiidan kursa Artsdatabankena ávkkáštallama ja registrerema birra.
– Johtti čájáhusas mis leat šattuid govat ja dieđut mo daid sáhttá ávkkástallat.

Maid vel sáhttá meahcceguovddáš dahkat?

Hardangervidda nasjonalparksentera šearbmaovdanbuktimis báikkálaš šattuid birra.
(Foto: Svein Lund)

– Ráhkadit digitála čájáhusa / neahttasiidduid mas lea sierra siidu guđege šladjái, sullii nugo dát govas Hardangervidda nasjonalparksenteris, muhto eanet gielat ja dieđut šattuid ávkkástallama birra.
– Viididit dieđuid šattuid ávkkástallama birra, ja movt luonddusisabahkken, boazoguohttun ja dálkkadatrievdadusat váikkuhit šattuid
– Viididit kursafálaldaga
– Ráhkadit báikkálaš botánalaš šaddogárddi.